Litteraturfestival i Trekantområdet får 600.000 kr.Kulturministeriet26/04-2005 Kulturminister Brian Mikkelsen har besluttet at tildele 600.000 kr. af Provinspuljen som tilskud til en litteraturfestival i oktober i Trekantområdet. De 8 kommuner, som udgør Trekantområdet – Vejle, Børkop, Fredericia, Vejen, Lunderskrov, Vamdrup, Kolding og Middelfart – er gået sammen om at skabe en litteraturfestival. Festivalen består af en lang række litterære arrangementer – fra poesiaftener, forfatterarrangementer med udenlandske og danske stjerneforfattere, skrivekonkurrencer for unge og voksne forfatterspirer, hiphoparrangementer, tviste på ord m.v., som finder sted specielt på biblioteker men også på teatre, museer, plejehjem, ungdomshuse m.v. Omdrejningspunktet er Middelfart, men arrangementer vil også finde sted i Kolding, Vejle og Fredericia. Der vil være forfatterpræsentationer og musik (både tekst overført til klassisk koropførelse og moderne rap). Brian Mikkelsen udtaler i den forbindelse: ”Trekantområdets litteraturfestival vil bidrage til både at styrke og synliggøre regionen yderligere. Det er flot, at flere kommuner formår at lægge kræfterne sammen i et fælles projekt til fordel for borgernes kulturelle indsigt. Projektet udmærker sig ved et mangesidigt og imponerende ambitionsniveau.” Provinspuljen blev oprettet i 2002 for en 4-årig periode med henblik på at styrke og synliggøre kulturlivet uden for hovedstaden yderligere. For de første tre år er der afsat i alt 60 mio. kr. til formålet. |
||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |