Horsens

Runrig i Horsens - den 3. juni 2010

Skrevet d. 2010-06-04

Runrig i Horsens - den 3. juni 2010

Skyerne hang let henover Lunden den 3. juni, hvor Runrig afholdt koncert efter opvarmning med gruppen Hush, der havde gjort sit for at skabe en god stemning, inden det skotske folk-rock band skulle på scenen. Det forblev tørvejr og minderne om The Flood of the Year - den meget våde koncert ved Loch Ness - har næsten fortonet sig i det fjerne.


Selv om Malcolm Jones allerede sidste år gennemgik en by-pass operation og her i foråret har været igennem endnu en operation på grund af en funktionsfejl, hvilket gjorde, at gruppen var nødt til at aflyse de første og udsætte de næste koncerter af dette års turné, virkede han nu særdeles veloplagt og velspillende. Det var tydeligt at mærke, at de alle nød at være på scenen for at optræde, det blev blandt andet tydeligt under det store trommenummer, hvor der også var overskud til at "tease" hinanden.',


Det er flot, at en gruppe, der har været med siden 1973, stadig kan trække publikum til sine koncerter. Også de yngre gribes af musikken, men kom man under koncerten her i Lunden op på de bageste rækker og skuede ud over hele flokken, ses det tydeligt, at publikums alder er fulgt medgruppens, og publikum virkede nydende uden de store armbevægelser, specielt i starten. Begejstringen tog dog til for til sidst at kulminere i Loch Lomond, hvor publikum fik afprøvet deres egne sangstemmer. Men hvor var de mange lightere? De trofaste internationale fans var også at finde denne aften. De følger dem udover landegrænser og indtager kampberedt de bedste pladser. Hvis ikke de mange fans har sat flere krydser i kalenderen i år, må de væbne sig med tålmodighed, da 2011 bliver et år, hvor Runrig holder lav profil. Lad os derefter med forventning se frem til en bragende koncert i forbindelse med deres 40-års jubilæum i 2013.');



Persondatapolitik * Cookies * Kontakt
Copyright © 2025, HORSENS.info. Alle rettigheder forbeholdes.
0314075542